Nyhedsbrev Grundejerforeningen Pilevang 8.3.2017
Nyhedsbrev Grundejerforeningen Pilevang 8.3.2017
51 personer mødte frem til generalforsamlingen, der dermed må siges at være velbesøgt. Med bestyrelsen var 31 parcelle i grundejerforeningen repræsenteret
Generalforsamlingen den 5.3.2017.
51 personer mødte frem til generalforsamlingen, der dermed må siges at være velbesøgt. Med bestyrelsen var 31 parceller i grundejerforeningen repræsenteret.
Formandens beretning blev vedtaget med akklamation, og der var generelt en god stemning.
Mellem jul og nytår sprængte nogle labaner en del postkasser i luften i Skovstumperne. Bestyrelsen besluttede af forestå udskiftningen og det gav anledning til diskussion om det var den enkelte grundejers forpligtelse eller om det var en opgave – og dermed en udgift for foreningen.
Med vedtagelsen af formandens beretning blev der sat et punktum for den sag, idet kun et medlem stemte imod.
Ved generalforsamlingens start blev Ingolf Hansen foreslået til dirigent, da andre var sprunget fra, eller ikke havde mulighed for at deltage. Ingolf var frisk og tog opgaven på sig, og i bedste Kaptajn Haddock stil ledte Ingolf de fremmødte gennem generalforsamlingen i en kombination af lige dele myndighed og anekdoter fra området.
Bestyrelsen – og ikke mindst undertegnede – har længe været undervejs med foreningens hjemmeside, som har været budgetlagt de sidste 2 (hvis ikke 3 år) år. På generalforsamlingen var der en kort præsentation af hjemmesiden www.gfpilevang.dk. En nyhed og en præsentation som der blev taget godt imod.
Har nogle forslag, bemærkninger eller dokumenter, som de synes skal på hjemmesiden, så fremsendes disse til foreningens sekretær.
Alle valg til bestyrelse, suppleanter og revision var genvalg, hvilket tyder på, at der er tilfredshed, og at arbejdet i foreningen foregår i en god stemning.